fredag den 20. april 2018

Fredag sikken en dag

 Morgenturen var kølig
som I kan se, lå der dis over øen.
Hele formiddagen var det koldt og blæsende, jeg havde både halstørklæde og termojakke på. I går spiste vi frokost ude, det var det ikke vejr til i dag. Men da vi kom ud efter frokosten, var det pludselig godt lunt. Så lunt at termometeret sagde 24.9 grader, se det var overraskende, det havde vi slet ikke ventet. På DMI kan jeg se, at Østjylland pludselig har det varmere end midtjyderne for ikke at tale om Vestjylland, hvor det ser ud til at være ret koldt.
 Påskeliljerne blomstrer flittigt
Disse her er nyudsprungne
 Græsset er slået for første gang i år, en tanke til fru Nielsen, hvis du læser med :)
 Klokkehøjen er endelig kommet i blomst, dvs påskeklokkerne er i fuld gang nu
 Også kobjælderne er flotte

de bliver nydt.
 Nektarinen er sat ud til bierne, jeg håber, at de sørger for resten
 Min Pieris blomstrer fint
 Primulakanten tiltrækker øjet og bierne
Der er heldigvis gang i påskeklokkerne endnu
Hasselbror er helt udsprunget nu, den er rigtig fin.
 Endnu en botanisk tulipan er sprunget ud, den har jeg haft i mange år, nogen der kender navnet?
Vårfladbælg er nu i fuld blomst
De sidste rhodoer fra købet i onsdags:
R. Elsie Lee har jeg haft før, men den gik ud. Den har flotte blomster og smukke efterårsfarver, ja det havde den, der gik ud i hvert fald.
 R. Bloombux synes jeg var en spændende rhododendron, du kan læse mere om den her, jeg vil klippe den efter blomstringen.
 R. globigerums blomster er ikke kønne i år, de har nok taget skade af frost og vind. Til gengæld er løvet smukt især på bagsiden.
 R. Isola Bella står og stråler i stenbedet i den gamle have
 R. purdomii Maculifera
er simpelt hen så fin, bare vent til nyvæksten kommer. Jeg har fået den foræret af Ida for mange år siden, den var ved at dø for hende, hun ville ikke se på den længere. Der var jeg heldig, at den godt ville bo her.
R. Pulap kommer vist i morgen, den er tæt på.
 R. pachysanthum 18.4.
 19.4.
og 20.4. til aften.
Rigtig god weekend til jer


torsdag den 19. april 2018

Morgentur og lidt af hvert

I dag kan I også komme med på tur, den foregår dog "kun" her i området, det var en dejlig morgentur, endelig var det godt vejr, og jeg havde tid.





Så er der lidt fra haven:
 Balkan anemone
 og flere af de gule anemoner
 Blodurt/Sanguinaria den fine dobbelte, desværre er det ikke en, der breder sig hos mig, det må den ellers gerne. 
Kobjælde/Pulsatilla
 Nå ja Tulipa Turkestanica er for øvrigt også i blomst nu
Rosenløvet på Burgundy Rambler er fantastisk flot
Jeg må hellere vise jer mit køb fra i går, 4 rhodoer, 2 clematis og en rød kobjælde/Pulsatilla
De to clematis blev købt i Lidl for 35 kr. stk. Det var Dorothy Walton og Multi blue
Jeg har kun fået taget billeder af de to af rhodoerne
R. pachysanthum, I kan se den i blomst her, jeg tror nu, det varer længe, inden jeg får blomster i den. Det er en vildart, jeg har et kryds med samme navn, den springer ud i morgen, jeg har plantet den lille her ved siden af den.
Den gamle står med store fine knopper nu, jeg er spændt på udspringet.
R. Praecox var på tilbud for 95 kr. det var så billigt, at jeg ikke kunne gå forbi den. Som I måske kan se, er den plantet her ved mine træpæoner.
De sidste to må jeg vise jer i næste indlæg.
 R. calophytum i aftensolen
 R. Isola Bella var i fuld blomst, da jeg kom hjem i går
samme i dag, i år er den heldigvis ikke truet af frost.
også R. purdomii var sprunget ud. Jeg har taget flere forløb, men jeg tror, jeg gemmer dem til vinter, I har for travlt i jeres egne haver til at nyde billederne. Det forstår jeg godt.
 R. elegantulum er også i blomst nu, den har flot indument på bagsiden.
Nu skal vi have noget gult:




Vi må huske at nyde påskeliljerne, mens de er her.
Til sidst endnu en skønhed
 Cameliaen Brushfield Yellow
Heldigvis kunne den godt klare at blive plantet ud i et bed, og heldigvis er der ingen frostvejr.
 Må morgendagen blive lige så god som de to sidste har været.