mandag den 30. april 2018

Løgblomster og rhododendron på spring

Regnen nåede først Samsø over middag, det kom med bulder og brag, men det blev nu kun til 5 mm, det har regnet af flere omgange i dag og gør det nu igen, det er fint. For jeg har gødet mine rhododendron for anden gang i år, det var lige en måned siden sidst. Da jeg så, der skulle komme en del regn, tænkte jeg, at det var fornuftigt af gøde i formiddags. 5 kvarter tog det at nå rundt til dem alle.
Her kommer billeder af alle løgblomsterne:




 Påskebedet









+

Det er nu, de skal nydes, inden længe er også de afblomstret. Foråret går hurtigt, også selvom det er køligt og blæsende. Allerede i morgen går vi i gang med sidste forårsmåned. Lad os håbe på stille vejr og omkring 20 grader bare et par uger.
 Daphne metusa er tæt på blomstring
 Dværgelm hos Lisbeth er den nu ikke så dværgagtig, den er nok ældre end min
 Hundetand/Erythronium Pagoda blomstrer endnu, ved siden af står et lille parasoltræ /Sciadopitys verticillata, jeg har en anden, der er ved at være noget større.
 Firblad/Paris quadrifolia har jeg fået af Karsten fra hans have i Sverige, de kommer troligt igen 
 Nordens oliven / pilebladet pære eller Pyrus salicifolia er snart sprunget ud og fyldt med blomster
Rhododendronerne står på spring




 kun R. Jacksonii klarede det med nød og næppe til i dag
 Resten må vi vente på lidt endnu
men R. Songbird blomstrer også nu.
Det var alt for i dag, der er mørke skyer over haven. Rigtig god mandag aften til jer.

søndag den 29. april 2018

Med Bellis rundt i haven

Vi mangler varme, godt nok har vi haft noget sol i dag, men så snart den forsvinder bag skyerne bliver det køligt igen. Så køligt at alt står i stampe, mange rhodoer er på spring sammen med magnoliaen, men de vil ikke rigtigt blomstre. 
 Bellis er en stjerne

 filmes vil hun gerne :) det kan godt være lidt træls at stå og vente på, at hun bevæger sig ud af billedet.
 nå endelig forsvandt hun
 til gengæld kom pergolaen i fokus
 med de fine kanter Bent har lavet kan den godt tåle at være i centrum
 Påskebedet
 Bent har ordnet kanter det meste af dagen, dejligt at han vil.
 I skoven kan han ikke gøre så meget
 rosenbedene har han ikke nået endnu
Jeg selv har luget flere steder i haven, bl.a. her ved bænken og længere hen, hvor Bellis igen er lidt med.
Jeg fik Bent til at hjælpe mig med at flytte Fodblad/Podophyllum, den stod gemt under en rhododendron, nu blev den flyttet hen til cypresserne, hvor der i øvrigt var en del hostaer på vej.
hvem kan huske, hvor man har sat dem om efteråret, jeg kan ikke, kan I nok se. Vi flyttede også hostaen 
Guacamole, den stod nemlig sådan, at jeg altid kom til at træde på den. De er svære at se her først på foråret. Der blev tre pæne stykker ud af den.
den har sådan en fin velduftende blomst, billederne er fra sidste år, hvor der ikke så mange snegle.
I år er jeg ikke så heldig, her er foldblad /Veratrum, som allerede er godt forbidt, det er så ærgerligt. Jeg har været ude og strø ferramol og slå de første ihjel i grøftekanten ud til marken.
 Bregnerne er også på vej nu, dem kan sneglene heldigvis ikke lide
 en enkelt pæn blomst er der i cameliaen Brushfield Yellow, men generelt er det ikke godt for dem at stå, så de får vinden ind fra vest.
 her er den røde også sprunget ud, men den hænger slemt, så jeg må holde dem oppe med sneglejernet for at man kan se blomsten og jeg kan tage et billede.
Det er heller ikke nemt med Erythronium White Beauty, den hænger også med hovedet.
Jeg opdagede Iris Willmotiana i ørkenbedet i dag, der gemmer sig flere spændende planter, som endnu ikke blomstrer.
 Snart blomstrer R. orbiculare

i nordbedet, den står her til venstre. De øvrige er R. Wheatear og R. Pulap.
R. orthoclodum står også i nordbedet, den sprang ud i går.
Til slut Hjertetræet der står i skoven
Fortsat god aften og god start på ny uge/måned :)